Kludder

Engang imellem hører man om store problemer med kludder under fiskeri med bombardaflåd. Intet kan være mere irriterende, end når forfanget har viklet sig rundt om hovedlinen, efter man koncentreret har forsøgt at få fluerne til at gå levende over et spændende stræk.

Lad det være sagt med det samme; jeg oplever yderst sjældent kludder. Hvorfor ved jeg ikke, men kan kun konstatere, at det altså er tilfældet. Spørgsmålet er altså, hvorfor opstår der overhovedet kludder? Ved det ikke - men har dog nogle bud.

• Bombardaflåddet er ikke glat. Når man kaster, vil forfanget berørere siden af flåddet. På et helt glat flåd, vil linen bare glide af efterfølgende, men man kan forestille sig, at forskellige ujævnheder kan fange linen.
  
• Fluerne fanger hovedlinen i kastet. Dette er et oplagt problem, og faktisk undrer det mig, at jeg ikke oplever det noget oftere. Ved fiskeri i sidevind, burde der teoretisk ikke være problemer, da forfanget bliver "blæst" en anelse til siden og derved naturligt holdes væk fra hovedlinen.
  Er styrepinden på bombardaflåddet skæv, kan man forestille sig at flåddet roterer e.lign. og derved forværrer problemet.
  
• Prøv evt. at kaste i en større vinkel (mere opad), da fluerne så nærmest vil agere faldskærm i faldet.
  
• Umiddelbart før nedslaget, holdes stangspidsen langt til den ene side, så hovedline og forfang ikke befinder sig i samme plan ved nedslaget.
  
• Nogle anbefaler at stoppe kastet før nedslaget, så forfanget retter sig ud. Personligt har jeg aldrig benyttet denne teknik, da jeg tror chancen for at fluerne fanger pinden på bombardaen er større, når de skal passere denne i luften. Andre sværger til teknikken, så prøv endelig, hvis der er problemer.
  
• Forfanget er kinket (snoet). Tjek, at svirvlen roterer problemfrit, og skift så linen. Specielt hvis problemet pludselig opstår efter et par timers problemløst fiskeri, kunne det tyde på dette fænomen.
  
  Dette var nogle forskellige problemer, der måske kan opstå under fiskeriet. Får man jævnligt kludder, er der altså ikke andet at gøre, end at eksperimentere frem og tilbage, til man finder en løsning. Skriv endelig om dine egne erfaringer med kludder, og hvad du gjorde for at finde en løsning.

Indspinning

Meget ofte høres bemærkningen, at fiskeri med bombardaflåd skal foregå meget langsomt - man kan næsten kun tage fluen for stærkt ind. Dette er efter min mening en sandhed med modifikationer, men det skal da ikke være nogen hemmelighed, at muligheden for ultra-langsomt fiskeri er en af metodens store fordele.

I den klub jeg er medlem af, er der nogle meget skrappe fluefiskere. Det er typerne, som bruger ekstremt mange timer ved vandet, fanger den ene fisk efter den anden (mens sidemanden intet får), og jævnligt poserer i diverse lystfiskerblade med deres fangster. Kigger man på deres indtagning af fluerne, så opdager man, at det foregår relativt hurtigt. Næsten uanset om det er streamere eller små tangloppe-imitationer, så hives fluerne hjem i lange hurtige træk. Derfor affiskes der en masse vand, og fiskene er tilsyneladende ligeglade.

Dette illustrerer meget godt min egen filosofi, nemlig at jo længere tid en fisk har til at studere fluen, desto større er chancen for, at den gennemskuer bedraget.

I min verden er nøglen til fiskeriet variation. Ved at variere indtagningen med hurtig og langsom indspinning kombineret med spinstop, da giver vi tydeligst fluen en illusion af liv. Fluetypen har også betydning. En streamer, der skal imitere en lille fisk, tages hjem i lange glidende træk. En hackelflue kan derimod stå og sitre med fjerstrålerne uden at den ellers bevæger sig.

Står jeg på en stor åben plads med kilometervis af vand, så finder jeg aldrig fiskene med langsom indtagning. Står fiskene helt ude i kastet, nytter det ikke at trække bombardaen hurtigt ind og dermed væk fra fiskene. Er fiskene ved bunden, nytter det ikke at trække fluen i ekspresfart i overfladen osv... Har jeg en fornemmelse af, at der er fisk et givent sted (badekar, tangbælte eller rev), så er der jo heller intet i vejen for, at lægge flere kast samme sted. Første gang prøves langsom indtagning, anden gang lidt hurtigere og til sidst ekspresfart. Og så må det være på tide at komme videre.

Med to forskellige fluer på forfanget og varieret indtagning har man garderet sig så godt, man kan. Der er ingen grund til at ændre noget, medmindre man ser fisk, der ikke hugger, eller lysten til at prøve noget nyt melder sig.

Bombardaflåddet

Et bombardaflåd har grundlæggende to funktioner: at fungere som kastevægt samt at betinge den dybde, vores agn fisker i.

Bombardaflåd findes i mange versioner. Fælles for dem alle er en "kasteklump" forrest, og en styrepind bagerst. Pindens funktion er den samme som bagenden på en dartpil, den stabiliserer flåddet i kastet, så vindmodstanden bliver mindst muligt.

Vælger man et flydende eller synkende, er selvfølgelig afhængig af ens fiskeplads og metode. Et flydende er ganske udmærket til det meste kystfiskeri, og fiskeriet er identisk med det gode bobleflåd, som mange har erfaringer med. Man kan fiske ekstremt langsomt, men der er intet i vejen for at speede tempoet lidt op. Efterhånden som hastigheden øges, vil flåddet naturligvis trække en kølvandsstribe efter sig. Det har været meget diskuteret, om dette fænomen skræmmer, lokker eller er ligegyldigt. Personligt tillægger jeg det ingen betydning.

Synkende flåd fåes i forskellige synkehastigheder. Til almindeligt kystfiskeri er ganske let synkende - ofte kaldet intermediate - meget anvendelige. Der er to store fordele ved disse. Først og fremmest kan man fiske lidt dybere, men flåddene er heller ikke så påvirkelige af bølger. Et synkende flåd vil ofte betyde, at man naturligt øger sit fisketempo, noget der specielt er gavnligt, hvis man skal fiske over større strækninger, hvor man ikke har specifikke standpladser.
Man kan også få meget hurtigsynkende flåd. Til kystfiskeri er det sjældent disse vil være anvendelige, men fisker man fx ved fjordenes sejlrender, så kan et tungt bombardaflåd være det, der kan trække fluen ned på 10 meter vand i den kraftige strøm.

Jeg skal dog ærligt indrømme, at jeg for 4 år siden solgte den gamle samling af bombardaflåd, og udskiftede den med en ny type, som jeg netop havde stiftet bekendtskab med - det fyldbare. Kendere af det gode gamle bobleflåd (Bonnand) vil nikke genkendende til ideen dog med den klare forskel, at flådene har en del indbygget vægtbelastning, så påfyldning af vand gør dem synkende. Fordelen er klokkeklar: Man kan skifte fra flydende til en lang række forskellige synkehastigheder i løbet af få sekunder uden at skulle afmontere flåd og tackel. Til almindeligt kystfiskeri ser jeg ingen grund til at bruge andre typer, og kun hvis man virkelig skal i dybden, vil disse bombardaer komme til kort.

Når man køber bombardaflåd, er der et par småting man bør være opmærksom på. Sørg for at flåddet har en pæn glat overflade - der skal ikke være "dimser" der stikker ud, og kan fange linen i kastet. Styrepinden bør være helt lige, og der må ikke være skarpe kanter, der kan ridse linen over. Har selv lige erhvervet mig en håndfuld af de berømte "Patriot"-bombardaer. Bortset fra det uheldige navn, der uværgerligt leder tankerne over på amerikansk militærindustri, så fyldes disse med vand gennem to små huller, der er lukket med en lille gummiprop i stil med de ældgamle buldoflåd. Her er der to ting, jeg er spændt på at få afprøvet, nemlig hodbarheden af propperne og hvorvidt disse fanger linen i kastet. Mine gamle fyldbare fungerer på den måde, at selve styrepinden skubbes ud (præcis som på Bonnand-boblerne), og det system er i mine øjne suverænt. Patriot-flåddene har til gengæld en dejlig høj egenvægt, samt en langstrakt profil der giver lav vindmodstand og god balance i vandet.

Jeg hører gerne om andres erfaringer med bombardaflåd og vender tilbage, når jeg har fået gennemtestet Patriot'ene noget mere.

Kvalitet

Fiskeriet med bombarda er utroligt enkelt. Derfor kan man godt stille som krav, at de småting vi bruger i den forbindelse, har en høj kvalitet.

Personligt fatter jeg ikke, når folk der har brugt tusinder på waders, stænger og dyre hjul, vælger at spare en 10'er, ved at købe en pakke billige svirvler. Det går over min forstand!

Vi bruger ikke meget forfangsline, derfor kan vi godt sætte som krav, at det er ny kvalitetsline. Nylon er billigt, og gode liner findes fra 100,- og opefter for 300 meter, og ofte kan de også findes på tilbud. De bedste svirvler, hægter, splitringe mv. koster typisk 5-10 kr mere pr pakke, end hvis man køber noget billigt skrammel. Et færdigt monteret bombardaforfang i bedste kvalitet koster nok omkring 5 kr. mere, end det billigste vi kan sætte sammen. Og så kan vi endda genbruge svirvlen til 1,5 kr mange gange. Føler man ikke, man har råd til det, bør man vælge en anden hobby - jeg har i hvert fald ingen sympati for folk, der efterlader en krog i munden på en fisk, fordi deres billige østeuropæiske line (indkøbt på den lokale campingplads 1992) sprang.

Kommentarer

Spørgsmål, ideer, generelle kommentarer osv. er meget velkomne, og det ville være godt hvis de blev lagt her!

Stænger

I diskussionen omkring stangvalget til bombardaflåd deler holdningerne sig i to lejre. Dem der går ind for lange specialstænger (typisk 12 fod og nogle gange længere), og dem der anbefaler standard kyststænger på 8-10 fod. Jeg tilhører sidste gruppe!

Lange stænger:
Fordele:

• Kan bedre håndtere lange forfang
• Marginalt længere kast i godt vejr
• Sjovt at fighte fisk på en lang stang

Ulemper:

• Tungere
• Dyrere
• Giver mere vindmodstand, når det blæser
• Typisk lange håndtag der generer i kastet
• Mindre udvalg af modeller
• Ikke særlig anvendelige hvis man ønsker at skifte til almindeligt spinnefiskeri

Almindelige spinnestænger:
Fordele:

• De fleste har en brugbar stang stående
• Har alle de fordele, der var ulempen ved de lange stænger

Ulemper:

• Besværligt med lange forfang

Jeg er efterhånden nået til det punkt, hvor jeg ikke gider slæbe en masse stænger med på tur. En reservestang ligger i bilen, men kun i tilfælde af den anden smadres i en bildør. Min stang er en Fenwick HMG AV i 9 fod, der kaster fra 4-26 gr. Den optimale kastevægt med min kasteteknik blink i 15-18 gr. og bombardaflåd på 20-25 gr, men den kan sagtens kaste et 5 grams blink fornuftigt, hvis der skulle være behov for det. Med den stang føler jeg, at jeg er mobil og kan kombinere mit fiskeri efter behov.

Kast

Kastet med bombardaflåd adskiller sig noget fra et kast med blink, da man har et langt forfang, der ligger i vandet. Et blink kastes med to hurtige bevægelser - et bagkast, der spænder stangen, straks efterfulgt af et fremkast. Men et bombardaflåd kastes i en lang sammenhængende bevægelse.

1. Kastet startes, når bombardaen er 0,5-1 meter fra stangtoppen.
2. Stangen føres bagud (måske lidt op) over skulderen i en jævn roligt bevægelse.
3. Fluerne trækkes op til overfladen (det er pointen), og man når lige at bemærke, at der ikke sidder grøde på dem (gør der det, stoppes kastet, og grøden fjernes).
4. Når stangen rammer bagerste position, påbegyndes fremkastet straks (ellers synker fluerne ned igen). Fremkastet udføres med en god acceleration, så linen slippes når hastigheden er størst.

Bemærk, at fluerne konstant befinder sig foran kasteren, hvilket fjerner enhver risiko for at kroge sig selv.

Et par typiske kastefejl:

• Kasteren forsøger at kaste med fluerne OVER vandet - resultatet er et akavet, upræcist og kort kast. Det ender med, at man korter forfanget helt ned.
• Fluerne er ikke i overfladen, men nede i vandet. Årsagen er, at kasteren ikke har fået trukket fluerne op i bagkastet (løft stangen højere), eller at man laver en pause inden fremkastet startes, hvor fluerne når at synke. Resultatet er et kortere kast, da energi bliver spildt på at trække fluerne gennem vandet.

Montering af bombarda

Der findes flere måder at montere et bombardaflåd på. Personligt er jeg dog af den overbevisning, at simpelt er bedst. Her er min metode:

1. Træk bombardaen på hovedlinen
2. Træk en lille gummiperle på
3. Bind en svirvel fast
4. Forfanget bindes i den anden ende af svirvlen. Brug 3-4 meter 0,25-0,30 mm.
5. Med en kirurgknude bindes ophængeren på ca. 1 meter fra forfangsspidsen. Brug bare samme line som til forfang, medmindre ophængerfluen er meget lille - så bruges en lidt tyndere line. Ophængeren skal bindes i den tavs (ca. 10 cm lang) der vender op mod stangspidsen - så holdes fluen lidt væk fra forfangslinen ved indspinning.

Et par af de mest almindelige varitioner:

Bombardaen monteres på en nylonline mellem to svirvler. (Har aldrig rigtigt forstået grunden til dette. Enten er det for, at bombardaen skal fungere som visuel bidmelder/traditionelt flåd, men efter min mening er det totalt ubrugeligt til dette da det er stort og klodset. Skift til et almindeligt medeflåd, eller træk et lille stykke skum på forfanget, der kan fungere som visuel indikation.)

Der bruges taperet forfang. (Pointen her er, at forfanget bedre skal strækkes ud efter kastet. Det er muligt det virker, men jeg har svært ved at se nødvendigheden. Enten bruges færdigtaperede flueforfang, der er meget dyre, eller også binder man dem selv, hvilket giver flere knuder på forfanget og dermed større risiko for kludder.)

Et stykke synkende flueline monteres på forfanget. (Meningen er, at fluelinen skal trække fluen ned i vandet. Ideen er såmænd god nok, men den er fremkommet før synkende/intermediate bombardaflåd kom på markedet. Brug i stedet disse, når fluen skal i dybden. En flueline øger antallet af muligheder for kludder.)

Hvilke fluer?

I bund og grund kan man bruge alle fluer. Der findes en lang række kystklassikere, der gennem tiden har vist deres værd som fiskefangere, og alle kan med succes spændes efter et bombardaflåd.

Men det tilføjer alligevel et element til fiskeriet, når man prøver at gøre sig nogle tanker om hvilke egenskaber ved fluen, man gerne vil udnytte. Specielt når brugen af to fluer samtidig er så uproblematisk, vil det være synd ikke at udnytte dette til fulde. Det følgende er visse af de tanker, jeg har gjort mig om fluerne og fiskeriet.

Vinter: Om vinteren er vandet koldt og klart. Fiskenes stofskifte er nedsat, og de står ofte dybt nede. Stærke farver er populære, da de kan provokere en sløv ørred til hug, så endefluen bliver fx Flammen eller pink Cactus reje i en godt belastet udgave. Hvis provokationen ikke virker, skal vi have en modsætning til provokationen, så en lille tangloppe-godbid i form af Red Tag, Kobberbasse eller måske en lille Fyggi monteres som ophænger.

Tidligt forår: Børsteormene sværmer, så vi skal selvfølgelig have en imitation af sådan en. Woolly Bugger, The Real Borsteorm e.lign. monteres i enden. Den mørke endeflue skal så have en lille ophænger med spræl i, og det kunne sagtens være en lille Flammen eller pink Cactus reje.

Forsommer: Vandtemperaturen er ideel, og fiskene jager for fuld skrue. En fiskeimitation, der kan fiskes med god fart, er valget for endefluen. Zonker- eller Matukafluer, Thunder Creek eller hvad med en af de nye epoxystreamere som Surf Candy?! Mulighederne er mange. Vores fiskeimitation jager selvfølgelig en reje, så ophængeren er fx Magnus, Grå Frede e.lign.

Sommer: Sommeren er traditionelt kendetegnet ved natfiskeriet. Vi skal have fluer, der kan ses i mørket og ”larmer” i vandet. Typisk bruges fluer med hjortehår som Muddler Minnow og Cigaren, men på det seneste er forskellige flydende skumfluer også blevet populære. Fiskes de som ophængere, fungerer de næsten som flåd for endefluen, der kunne gøres fræk selvlysende, enten ved hjælp af små selvlysende perler monteret foran, eller evt. ved at bruge Flammen, der også lyser efter en tur med lommelygten.
Når lyset bryder frem, kan man så skifte til traditionelle reje- og tangloppefluer.

Efterår: Fiskene trækker mod åerne og bliver farvede og besværlige. Meget små fluer kan være gode. En reje (Magnus, Grå Frede o.lign.) i enden og en minitangloppe fx str. 10 (Red Tag, Kobberbasse o.lign) som ophænger.

Nu er der jo andre forhold en årstiderne der spiller ind, og ovenstående er bare ment som inspiration til fluevalget.

Nogle gange er vandet meget grumset, og så må man have det aspekt med. Prøv fluer i kraftige farver eller med meget glimmer og flash, evt. kombineret med en helt sort som ophænger. Brug gerne fluer der ”larmer” i vandet, fx Muddler Minnow, hvor hovedet skaber trykbølge som fisken kan opfange med andre sanser end synet.
Andre gange er vandet klart som sprit, og her kan de kraftige fluer nærmest virke skræmmende. Prøv med meget tyndt beklædte lyse fluer, der i vandet nærmest virker gennemsigtige, akkurat som mange rejer og småfisk ser ud i virkeligheden.

Masser af fisk tager den første flue de ser. Andre fisk ignorerer fuldstændig vores fluer. Men resten kan vi ligeså godt forbedre vores chancer for at fange ved at tilbyde dem to forskellige slags bytte.

Hvorfor bombarda -og hvornår?

Fiskeriet med bombarda er effektivt, da det kombinerer fluefiskerens mulighed for at præsentere fisken for en lille levende flue, med spinnefiskerens lange kast.

Der er mange muligheder for at bruge alle slags fluer - store som små, tungt belastede som flydende, og vi kan endda smide gummijigs, minispinnere eller en lille levende reje på, hvis vi ønsker det.

Bombardafiskeriet har følgende fordele i forhold til spinnefiskeri:

• Fluer ser generelt mere levende ud end mange andre kunstagn
• Fluerne kan bindes til en specifik situation
• Vi kan fiske ultra langsomt

Fordele i forhold til fluefiskeri:

• Meget længere kast
• Ikke samme problemer med vind
• Fluen kan tages ind hurtigere
• Vi kan med samme grej hurtigt skifte til alm. spin eller medefiskeri

Men hvornår er bombardafiskeriet så ikke effektivt?

• Fiskene går på det lave vand tæt på land. (det lange forfang og det plaskende bombardaflåd egner sig ikke til lavt vand - specielt ikke hvis fiskeren står på land. Her vil fluefiskeren let og elegant fiske meget mere effektivt)
• Meget grøde i vandet. (samme chancer for fisk som alle andre, men det lange forfang er meget irriterende at gøre rent konstant - vi bliver frustrerede og skifter hurtigt over til en lille pirk med enkeltkrog)
• STORE bølger. (behøver ikke være noget problem, men er der grøde i vandet, kan det være svært at få set, om der sidder noget på fluerne, inden man udfører kastet.)
• Mange hornfisk. (hornfisk elsker fluer, men de har bare en tendens til, at få rullet linen rundt om både krop og næb, så man bruger dobbelt så lang tid på at vikle dem ud, som man gør på resten af fiskeriet. En let fluestang med en Red Tag str. 8 garanterer sjovere fiskeri)

Den sidste ting man bør have med i overvejelserne er, at en del spinne- og fluefiskere med rette kritiserer metoden for, at man under fight med fisken har en tung dødvægt i form af et bombardaflåd hængende på linen. Dette er et vilkår, som vi desværre må leve med.

Velkomst

Fiskeri med bombardaflåd er uden tvivl en af de mest effektive metoder, ikke mindst når det gælder jagten på havørreder langs vore kyster. Samtidig er det en meget enkel metode, der kan fiskes effektivt med et minimum af udstyr. Alligevel ses det ofte, at der på diverse internet-fora, kommer en del spørgsmål til det helt grundlæggende fiskeri, og det er baggrunden for at starte denne blog. Desuden håber jeg, at den samtidig kan tjene som erfaringsudveksling mellem alle - nybegyndere som øvede - der fisker med bombarda.